Kategori: Nyheder

  • Medlemskab i Kolding Klatreklub 2017

    I forlængelse af udsendte mail d. 23. december er hermed hvad der kommer til at ske for medlemmer i Kolding klatreklub. Alle priser bliver i henhold til den nye kontingent ordning.

    Sådan kommer du til at betale dit medlemskab i 2017

    Dit medlemskontingent for 2017 trækkes automatisk fra din konto 1/1 2017. Betalingen sker enten månedsvis, eller for et helt år. Betalingen afhænger af, om du i 2016 har betalt for et helt år, eller kun sidste halvår af 2016. Er du ikke tilmeldt kontingentbetaling med et betalingskort, skal du selv kontakte kasseren for køb af medlemsskab i 2017.

    Helår: Har du betalt helårs-kontingent i 2016 vil du fortsætte i den ordning fremadrettet. Betaling for 2017 trækkes automatisk  1/1-2017. Ønsker du i stedet månedlig betaling skal du kontakte kasseren.

    Halvår: Har du betalt halvårs-kontingent i 2016, altså kun været medlem det sidste halve år af 2016, bliver du overført til månedlig betaling. Betaling for januar 2017 trækkes automatisk 1/1-2017. De efterfølgende måneder trækkes ligeledes automatisk hver d. 1. i måneden. Ønsker du i stedet helårs-betaling skal du kontakte kasseren.

    For medlemmer, der betaler kontant eller med Mobile Pay: Har du betalt dit kontingent for 2016 med kontanter eller med Mobile Pay, er du ikke automatisk medlem for 2017. Kontakt kasseren eller et bestyrelsesmedlem  for betaling af kontingent 2017.

    Afmeld dit medlemsskab af Kolding Klatreklub

    Ønsker du at stoppe dit medlemsskab af Kolding Klatreklub skal du kontakte kasseren senest d. 15. i måneden. OBS: dette gælder ikke for december  måned, hvor fristen er 31/12 2016.

    Kontaktinformationer

    Kasseren: kasser@koldingklatreklub.dk

    Bestyrelsen: info@koldingklatreklub.dk

    Vi svarer så hurtigt vi kan henover jul og nytår.

    /Bestyrelsen

  • Generalforsamling 2016

    aabenhus_jan_1Så er det tid til den årlige status og valg til bestyrelsen: GENERALFORSAMLING.

    Kolding Klatreklub står i 2016 overfor en masse spændende tiltag og udfordringer, som kan gøre Kolding Klatreklub endnu mere spændende attraktiv for nye og allerede aktive medlemmer.

    For at støtte op om klubben og deltage aktivt i beslutningstagningen, opfordres du/I i at møde op til klubbens ordinære generalforsamling.

    Den. 23/2 2016 kl. 19.00 i klubben


    Dagsorden:

    (mere…)

  • Formandens nytårsstatus 2015

    _NIK0126-1

    Så er 2015 sæsonen ved at nærme sig en ende, det har været et hektisk år og ikke mindst et hektisk efterår.

    I en frivilligt drevet klub, som Kolding Klatreklub, ville intet være muligt, hvis der ikke var en bunke frivillige, der lægger timers arbejde i klubben. Uden dem, ville der ikke være en Kolding Klatreklub, så husk at give dem en stor tak, næste gang du ser dem.

    2016 vil byde på andre forandringer, da klubben stadig er under udvikling, både indholdsmæssigt med også medlemsantalsmæssigt. Personligt synes jeg der i 2016 skal fokusers på igangsættelse af kurser og mere struktur på træning, som f.eks. fast træningshold etc.

    2015 bød på:

    Faciliteter

    Klubbens ’niceness’, har fået et ordenligt boost siden sidste år. Der er bygget vindfang foran hoveddøren, der er kommet tæpper på store dele af hallen og der er lavet parketgulv under sofaerne. Toiletterne har fået en ordentlig tur, så de nu fremstår som egentlige omklædningsfaciliter. Kvik køkken i Kolding sponserende et nyt køkken, så klubbens køkken nu fremstår i helt topklasse.

    DM i Lead

    Kolding klatreklub blev udpeget til at afholde DM i lead. Konkurrence blev en stor succes, både sportsligt og som arrangement. Klubben har fået topkarakter i alle kategorier. Dette ville ikke være blevet til noget uden, Line D. Phillipsen, René Jensen og resten af det store team af frivillige der fik dagen til at fungere.

    Boulderbyggeri

    Den knap 250 m2 store boulderbyggeri har præget klubbens udseende  henover efteråret. Der ser ud til at boulder bliver færdig i slut januar. Med ny madrasser og masser af nye greb. Boulderbyggeriet var svært at komme igennem, hvis klubbens egen byggemester, Enno Sander ikke stod bag. Enno kunne dog ikke gøre det selv, så tak til alle de frivillige der har lagt timer i byggeriet.

    Rutebygning

    Der er blevet bygget et utal af klatreruter på den store klatrevæg og boulderen. Dette har krævet større investeringer i nye greb.  Senest er der brugt 30.000,- til nye greb, til at fylde op i de enkelte grebsfarver.

    Junior Klatring

    Siden sommer har juniorholdet måtte lukke for tilgang, pga. for mange børn, et positivt problem. En stor tak til Peter Thomsen og junior holdet (Anders Toft, Lars S. og Antonio) for det store arbejde med juniorklatring

    Arrangementer

    Der er tjek god penge ved arrangementer i år, penge som går ubeskåren til Kolding Klatreklub. Pengene er brugt på byggeri og nye greb. Tak til Thor, Kåre Thomsen, Christina, Lars M, Lars P, Enno, Ole J. Douglas, Thomas S., Brian, Kenny, Rene og mange andre for at køre arrangementer.

    Klubmodul

    2015 var året Kolding Klatreklub fik et foreningens-IT-systemet, til mere automatisk styring af medlemsdata og regnskabet, således at klubben nu kan drives mere ’professionelt’. Klubmodul var en af delelementerne i bestyrelsens mission om at gøre administrationen lettere for klubbens frivillige.

    Events

    Kulturnatten i august, sommerfest og senest julefrokost. Tak til eventudvalget for arrangementerne.

    Andet

    2015 bød på flere nye instruktør og én fuldt ud uddannet Træner 1

    En stor tak til de medlemmer, der er med til at skabe rammerne for vores superfede klub, ved bl.a. at sørge for rengøring, kaffe og øl i klubben, Cross-fit-klatring, kalenderplanlægning, rutebyggeri, hjælpe nye medlemmer i gang, igangsætte arrangementer etc.

    Godt nytår

    Jens Winbladh

    Formand

  • Status – Boulder byggeri

    Boulde

    Byggeriet af den nye boulder er i fuld gang. Der er lagt mange frivillige timer indtil videre, og der skal lægges nogle flere, så vi kan blive færdige. Planen er at byggeriet bliver færdigt i løbet af januar.
    Økonomisk løber byggeriet som planlagt.
    Byggeriet ville ikke kunne lade sig gøre (til de penge), hvis der ikke var en masse frivillige der lagde timer og værktøj til byggeriet. Tak for det.

    Madrasser:
    Madrasserne er bestilt hos Gubbies, og ankommer sidst i januar. Der er valgt opdelte madrasser, med velcro mellem, så det er fleksiblet af flytte rundt på madrasserne, bl.a. ved rutebygning etc. Den valgte farve er mørkeblå.

    Ny greb:
    Rutebyggerne har fået 30.000,- til at købe greb for, så der ikke kommer til at mange greb, når den nye boulder står klar.
    Rutebyggerne har lagt vægt på at øge antallet af greb i de serier vi allerede har.
    Lasse S. Nielsen står for primært indkøbet i samarbejde med resten af rutebyggerudvalget.

  • Resultater fra Danmarks Mesterskaberne i Ruteklatring 2015

    Finale resultaterne for Danmarks mesterskaberne 2015 i Ruteklatring:

    Kvinder 2015:
    1. plads: Primula Aalund, DBKK
    2. plads: Natacha Niviarsiaq Jagd, DBKK
    3. plads: Michelle Kim Theisen, Pløks klatreklub
    4. plads: Susanne Sørensen, DBKK
    5. plads: Magrethe Langhoff Thuesen, DBKK
    6. plads: Kathrine Elsig Jensen, Herning Klatreklub
    7. plads: Christina Lund, Ribe klatreklub

    Mænd 2015:
    1. plads: Robin Vickery, DBKK
    2. plads: Thomas Holm Blaabjerg, Aalborg Klatreklub
    3. plads: Frederik Thulstrup, Roskilde Klateklub
    4. plads: Rasmus Holm, Aarhus Klateklub
    5. plads: Søren Dalsbo Nielsen, Odense Klateklub
    6. plads: Markus Lyhne, Ribe Klatreklub
    7. plads: Steffan Rosenborg, Ribe Klaterklub
    8. plads: Thomas Acher Johansen, Ribe Klatreklub
    9. plads: Jesper Mortensen, Odense Klateklub
    10. plads: Anders Vedersø, Pløks Klatreklub
    11. plads: Ulrik Lund, DBKK
    12. plads: Benjamin Martinsen, Odense Klateklub
    13. plads: Johan Jensen, Herning Klatreklub
    14. plads: Benjamin Martinsen, Odense Klatreklub

    Herre vinder
    Herre vinder
    dame vinder
    Dame vinder

    Se flere billeder på Facebook på Kolding Klatreklubs Facebook side og under hashtagget #dmlead2015 og til sidst under DM begivenheden

    Der vil komme flere billeder som vi får dem ind, bl.a. fra husfotografen Allan Trolle

  • Tilmelding til Danmarksmesterskaberne i Ruteklatring er åben

    Poster - KKK-SeniorRuteDM2015

    Hvem er Danmarks bedste sportsklatrer m/k 2015?

    Danmarksmesterskaberne i ruteklatring afholdes i Kolding i år, 2015.

    Konkurrencen afholdes i klubbens store hal, hvor et super rutebyggerteam, med Joseph Wetzel i spidsen, har bygget nogle spektakulære ruter.

    Det er gratis at komme forbi og kigge på, alle er velkomne.

    Dato:
    Lørdag 24. oktober @ 10:0020:00

    Program
    09.30 – 10.30 Indskrivning
    10.30 – 10.45 Velkomst
    11.00 – 13.00 1. kvalifikationsrute m/k
    13.30 – 15.30 2. kvalifikationsrute m/k
    16.00 Issolation af finalister m/k
    17.00 – 19.00 Finale m/k
    19.00 Kåring af vinderne
    19.30 – ?? Spisning og fest

    Rutebyggerteam:
    Chief – Joseph Wetzel, Tyskland
    Assistent – Ohrsten Højby
    Assistent – Rene Jensen

    Overdommer:
    Jesper Arvad

    Pris: 250 kr. (inkl. T-shirt, goodiebag og frokost)

    Tilmeldingsfrist – mandag d. 12. oktober

    Tilmelding til Danmarksmesterskaberne i ruteklatring er åben og du kan tilmelde dig på  klatreforbundets hjemmeside (direkte link)

    Sponsorer:
    Poster - KKK-SeniorRuteDM2015 (2)

    Plakaten kan downloades som PDF

  • Sommerfest 2015 i Kolding Klatreklub

    sommerfest

    Så er det tid til at hygge os med en sommerfest.

    Dato: 19. september – Tid: 14.00 (Munkensdam gymnasium)

    Tilmelding: Facebook begivenhed eller Klubmodul: LINK

    Program:

    Vi starter med en gang langbold på Munkensdam gymnasiums sportsplads kl 14. (Tøndervej 100)

    Omkring kl 16 tager vi op i klubben, hvor vi vil lave klatre-relaterede lege.

    Kl 17:30 tænder vi op i grillen.

    Vi spiser kl 18.

    Hver deltager medbringer selv kød, anden mad og drikkevarer.

    Efter kl 20 forsætter sommerfesten som et voksen arrangement.

    Alle Klubbens medlemmer samt familie er velkomne.

    Vi håber på at se så mange af jer som muligt.

    Med venlig hilsen Eventudvalget.

  • Boulder Byggeri

     

    boulder_udsnit_byggeri

    Så starter byggeriet af den nye boulder på knap 250m2.

    Efter lang tids forarbejde og design, er tiden komme til at der skal bygges. Boulderens design er lavet, så der er klatring for alle, både begynder og erfarne. Der vil blive brugt de samme plader som højvægge, så friktionen skulle være helt fin.

    Der er tale om et større byggeri, som vil tage en del tid. Boulderen er designet så, det er temmelig simpelt at bygge. Men det vil stadig tage tid.

    Der kommer til at være brug for alle, til at hjælpe med at bygge boulderen. Der er flere kyndige byggefolk tilknyttet projektet, så der vil altid være ekspertise på byggedagene. Se derfor efter opslagene på Facebook og byd ind når du kan. Dem der kan, må gerne tage værktøj med, specielt skruemaskiner, save og boremaskiner

    Da der ikke er budgetteret med indkøb af greb. Så søges der pt. om midler til indkøb af klatregreb, så de nye boulder også kan fyldes med nye ruter.

    Byggeriet vil ikke påvirke den daglige åbningstid eller klatring synderligt. Om end det kan ske at der bygges i åbningtiden.

    Enno Sander er bygge designer og bygge koordinator. Så spørgsmål og byggeriet skal stilles ham.
    Boulderen er designet af Enno, Mikkel, Lasse og Peter

  • Formandens sommerstatus 2015

    Kolding Klatreklub har i dette halvår ligget stabilt ift. medlemstilgang og udvikling. Udover at få styr på det overordnede design af klubbens faciliteter, har bestyrelsen har haft fokus på de mere administrative systemer, da antallet af medlemmer og kompleksiteten er kraftigt steget.

    De frivillige der får det hele til at ske

    I en frivilligt drevet klub, som Kolding Klatreklub, ville intet være muligt, hvis der ikke var en bunke frivillige der lægger timers arbejde i klubben. Uden dem, ville der ikke være en Kolding Klatreklub, så husk at give dem en store tak, næste gang du der dem.
    Her er nogle af dem, i

    Peter Thomsen, Anders Toft, Jorge (Antonio) for et stort arbejde med juniorklatring
    Katrine for yoga
    Camilla for cross-fit-klatring
    Lasse Svith mfl. for hyggeboulder og rutebyggeri
    Enno for kalenderplanlægning og byggeri
    Anders Toft for at køre kaffe og øl kassen
    Thomas Thune for hans super IT system (som er overtaget af Klubmodul)
    Kenny for kasserposten og Simon for at overtag posten og kører ind i klubmodul
    Mikkel, Lasse S. Nielsen, Enno, Peter Thomsen, Mads og Anders B. for design af boulder
    René for utrætteligt at bygge ruter på de store vægge
    Thor for styre arrangementer og derigennem tjene penge til klubben.
    Kåre Thomsen, Christina, Lars M, Lars P, Enno, Ole J. Douglas, Thomas S., Brian, Kenny, Rene og mange andre for at køre arrangementer, der går ubeskåren til Kolding Klatreklub.

    Faciliteter

    Klubbens ’niceness’, har fået et ordenligt boost siden nytår. Klubbens frivillige bygget vindfang foran hoveddøren, der er kommet tæpper på store dele af hallen og der er lavet parketgulv under sofaerne. Toiletterne har fået en ordentlig tur, så de nu fremstår som egentlige omklædningsfaciliter.

    Klubmodul

    Idet klubben er ved at blive stor ift. antallet af medlemmer, så har det krævet nye administrationssystemer. Derfor har bestyrelsen, taget imod tilbuddet fra Dansk Klatreforbund om at bruge foreningens-IT-systemet ’Klubmodul’. Systemet sikre en mere automatisk styring af medlemsdata og regnskabet, således at klubben nu kan drives mere ’professionelt’. Overgangen til det nye system har trukket mange kræfter på klubbens kasser Simon og mig selv som formand.

    For at systemet skal blive en succes, er det vigtigt at alle medlemmer opretter sig som brugere på dette link

    DM i Lead til oktober

    Kolding klatreklub blev udpeget til at afholde DM i lead (førstemandsklatring). Konkurrence afholdes d. 24. oktober 2015. Chefrutebygger bliver Joseph Wetzel, fra Tyskland, der bl.a. byggede til Junior Nordisk Mesterskaber i Ribe. Klubbens egen René Jensen er med som assisten rutebygger.
    Line D. Phillipsen står som ansvarlig for konkurrencen og vil i start august indkalde til møde til planlægning af afholdelsen af DM’et. Vi håber at mange vil byde ind og hjælpe til, både optil dagen og på selve dagen.

    Hyggeboulder

    Hyggeboulder konceptet fortsatte i 2015, om end med nedsat blus, det kan ses at andre klubben bruger konceptet. Vi håber at kunne fortsætte trenden. En tak til Lasse Svith, Lasse S. Nielsen, Alexander o.a.

    Boulderbyggeri

    Den nedsatte facilitetsudvalg har brugt de meste af foråret til at komme med en overordnet plan for faciliteterne i hallen og en mere detaljeret plan på sommerens byggeri.

    Enno Sander har tegnet den nye 230m2 boulder, der skal bygges i slutning juli og start august. Udover Enno har Lasse S. Nielsen, Mikkel Rudolf og Peter Thomsen arbejdet med designet. Anders B. og Mads som sidekicks.

    Der skal bygges for 120.000,-, hvoraf de 50.000,- kommer fra TreFor til indkøb af madrasser.

    En stor tak til dem alle, for det hidtidige arbejde med designet og tegningerne.
    For at holde udgifterne nede, er det vigtigt at alle hjælper til med at bygge den nye boulder.

    Kulturnatten 2015

    Eventudvalget har igen i året gået med at klubben deltager på dette års Kulturnat d. 21 august 2015. Der vil ligesom sidste år blive lejet en klatrevæg, der bliver stillet op på Nicolaiplads. Se efter opslaget på Facebook og hjælp til med at gøre aftenen god.

    Andet

    Klubben har budt ind med projekt om at få bygget boulder i legeparken. Boulderen vil være åben for alle. Projektet ligner meget Carls Blok i Århus. Vi afventer svar fra kommunen.

    Klubben har netop lavet kontrakt med Nynne (Lars P.’s kæreste) om rengøring af klubben, så toiletter etc. vil fremad fremstå rene og imødekommende.

    Anders Toft har taget rollen som klubben skaffedyr, der står for kaffe og øl i klubben.

    I efteråret 2015, vil der igen blive sat blus på mængden af kurser, herunder Instruktør 1 og 2, div. Trænerkurser etc. Hold øje med klatreforbud.dk og Facebook.

    Jeg har sikkert gemt noget eller nogen

    En stor tak til de medlemmer der er med til at skabe rammerne for vores superfede klub, ved bl.a. at sørge for at der er gjort rent, bygget nye ruter etc.

    Og som altid, hvis I har projekter, forslag så kom til en fra bestyrelsen og vi tager det med. Som udgangspunkt kan det meste lade sig gøre, sålænge der er nogle frivillige der vil gøre noget for det og projektet ligger indenfor klubbens formål/vision.

    GOD SOMMER

    Jens Winbladh

    Formand

  • Der er åbnet for indmelding af andet halvår

    Der er åbnet for indmeldes af andet halvår 2015 (koster 750,-)

    SÅDAN GØR DU:

    Opret en profil og melde dig ind med halvårs medlemskab (Gælder fra nu og frem til 31/12 – 2015.

    Du skal:

    1. Oprette en profil her: link
    2. Herefter tryk menupunktet Kontingent
    3. Vælg Kontingent under medlemskab
    4. Vælg nu halvårs medlemsskab (tryk på prisen)
    5. Gennemfør betaling
    6. Færdig

    Helårsmedlemmer, skal indmelde sig for 1,- via samme link