Forfatter: Jens

  • Aflåselige skabe kan lejes

    Nye skabe i klubben

     

    Vi har nu fået 12 stk. skabe i klubben. Alle skabe er aflåselige og fast godt faste i væggen.

    Det er muligt for medlemmer at leje et skab for 200,- pr. år (1. jan – 1. jan), derudover hæfter man for den udleverede nøgle.

    For at sikre sig et skab resten af året (2013), skal men medbringe de 200,- fra på tirsdag (14. maj 2013). Det er først til mølle princippet.
    Der vil blive oprettet en venteliste.

    Da 12 skabe ikke er mange ifht. antallet af klubmedlemmer, leder klubben efter flere skab i samme stil. Så hvis nogen kender nogen der vil af med nogen, enten gratis eller til en billig penge. Giv besked til en fra bestyrelsen eller på denne email.

    /Bestyrelsen

  • Åbenhus i Kolding Klatreklub – Lørdag d. 4. maj 12-16

    IMG_3352_small

    Dato:

    Lørdag 4. maj 2013 

    Sted:

    Kolding klatreklub – Dalbygade 40, 6000 Kolding (Volkers Fabrikker)

    Tid:

    12 – 16 | Gratis klatring for alle
    16 – 18 | Klatring og sjov for Dklaf klubmedlemmer og klubmedlemmer
    18 – 24 | Fælles grill for Klubmedlemmer og deres familier – medbring egen mad.

    Det vil være muligt for alle besøgende at se og prøve Kolding klatreklubs nye faciliteter i Volkers Fabrikker.

    Der kan købes øl og vand.

    Der vil være brug for hjælp til klargøring inden og oprydning efter.

    /Event udvalget

    Kontakt person: Lars Pedersen & Jens Winbladh

  • Opstart af Junior Klatring

    børneklatring

    For at tilgodese klubbens yngre medlemmer, og give dem mulighed for at have mere væg og tid til rådighed. Er der oprettet en junior klatredag:

    Mandag d. 15.  april 2013 og alle mandage frem kl. 16.30 til 18.30 holder vi åbent kun for børn i alderen op til 16 år. 

    Deltagelse kræver medlemskab i Kolding klatreklub.

    Juniorklatring er tiltænkt et tilbud til de som ikke kan klatre om tirsdagen. Dvs. børn/unge under 16.
    Børn under 10 skal være ifølge med en voksen, som kan og vil tage del i at sikre børnene. Børn over 10 skal have skriftlig samtykke fra deres forældre/værge for de kan klatre, i henhold til klubbens vedtægter.

    Der vil være en VKI’er tilstede, evt. også en anden ansvarlig voksen, som er af klubben godkendt til at varetage denne opgave.

    Instruktør Peter Thomsen er tovholder for juniorklatring og kan kontaktes på email eller mobil: 22740745 .

    For at juniorklatredagene skal bliver en succes, kræver det at forældre hjælper til på dagene.

  • Rutebygger kursus

    rute4

    Idag (lørdag d 6 april 2013) er der gennemført den første del af klubbens rutebygger kursus. Derfor er der temmelig få ruter på den høje klatrevæg i den kommede uge, indtil næste weekend, hvor sidste del af kurset holdes.

    For at væggen fortsat skal være interessant, er det vigtigt at der bygges nye ruter hele tiden. Ingen andre end os selv gør dette så det er vigtigt at vi alle hjælper til og bygger en rute en gang imellem. Husk at jo flere der bygger ruter, jo mere varierede vil de tilgængelige ruter være – også i din sværhedsgrad.
    Rutebygning er nemt og sjovt og en rute kan bygges på et par timer. Hvis det lyder interessant, så kontakt ruteudvalgets formand (Mikkel), så kan han finde en der kan give et crashkursus i rutebygning

    [nggallery id=7]

     

  • Kolding Klatreklub i Kolding Ugeavis

    Avisudklippet fra onsdag d. 27/3-2013. Klik for at se det i fuld størrelse.
    Avisudklippet fra onsdag d. 27/3-2013. Klik for at se det i fuld størrelse.

    Kolding klatreklub har være i Kolding Ugeavis i onsdags (d. 27/3-2013) og en udvidet udgave i deres netavis (link). Artiklerne beskriver klubbens succes med uddannelse af nye VKI instruktører og en artikel om klubbens franske Philomene Thebault. God artiker, der er værd at læse.

    Der er dog en væsentlig fejl i indholdet:
    Det bliver skrevet at “Lige nu er der lukket for lukket for tilgang”.
    Dette er ikke sandt, klubben har stadig åbent for tilgang i Kolding klatreklub.

    Derudover er der flere fejl i netavisen: “Der er åbent for en prøveklatring med instruktør i Kolding hver tirsdag fra kl. 18-21.”
    Der er kun prøveklatring den første torsdag i måneden.

    Avisen er gjort bekendt med fejlene.

  • Begyndertræning

    klubklatring

    Så starter Kolding klatreklub sit første træningshold. I dette vil der være fokus på basal klatre teknik primært rettet mod nye uøvede og begyndere. Der er tale om holdtræning, med instruktion og øvelser i et tilrettelagt forløb, hvilket strækker sig over 4 træningsgange.

    Holdet starter onsdag d. 10. april, og fortsætter de tre fortløbende onsdage. Hver træning er fra kl. 19.00 til kl. 20.30.
    Det anbefales kraftigt at man kan møde til alle træningspas, da der vil være progressive øvelser.

    Hvert træningspas vil indeholde: fælles opvarmning, tekniktræning og øvelser, samt afsluttende cirkeltræning.

    Lyder det som noget for dig?
    Så skriv til Frederik eller skriv på sedlen i klubben, og forbered dig på at blive awesome.

    Frederiks Schmidt
    Klubtræner

    Klubtræner Frederik Schmidt
    Klubtræner Frederik Schmidt
  • Nu endnu flere Vægklatreinstruktører (VKI) i Kolding og region syddanmark

    Stor koncentration under de mundlige prøver. Foto; taget fra Facebook
    Stor koncentration under de mundlige prøver. (foto  fra Facebook)

    I weekenden blev den sidste del af et halvår langt instruktørtræningsforløb i Kolding klatreklub afsluttet med eksamen.

    Kolding klatreklub afholdt instruktørtræning og afsluttende eksamen for VKI aspiranter i region syd. Klubben har fået hjælpe af VKI instruktør Brian Nielsen fra Østjysk klatreklub.

    Af de 14 Vægklatreinstruktør aspiranter der gik op til eksamen, kom 10 igennem. De sidste 4 har muligheden for re-eksamen næste weekend. Vi krydser fingre for de sidste 4.

    Kolding klatreklub har således indtilvidere fået, 5 flere fuldblods vægklatreinstruktører (VKI’ere).

    Der er efterfølgende oprettet en Region Syd VKI Facebook side. Der skal understøtte udviklingen af instruktørerne i regionen.

    Et stort tillykke og hvis andre er sultne på VKI udfordringen, så tag en snak med en af klubbens VKI instruktører.

    Del af prøven var praktisk udfordrende. (foto fra Facebook)
    Del af prøven var praktisk udfordrende. (foto fra Facebook)
  • Kursus i Førstemandsklatring (S1) vel overstået

    S1 kursus med en lille eksamen.
    S1 kursus med en lille eksamen.

    Kolding klatreklub har endnu engang kørt et førstemandsklatrekursus (også kaldet Sikkerhedskursus 1 – S1).

    Kurset er lavet efter Dansk Klatreforbunds normer og det udleverede kursusbevis kan bruges i andre klubber og i udlandet.

    Kolding klatreklub kører regelmæssigt sikkerhedskurser, det kommer an på antallet af tilmeldte, førend kurset bliver oprettet.
    Hvis du vil på kursus og er medlem af Kolding Klatreklub, så skal du skrive dig på kursus opslaget i klubben.

     

    Kurset slutter af med en lille skriftlig eksamen - alle bestod med bravour
    Kurset slutter af med en lille skriftlig eksamen – alle bestod med bravour
    Vægklatreinstruktører-aspiranterne underviser under kyndig opsyn af den erfarne VKI'er
    Vægklatreinstruktører-aspiranterne underviser under kyndig opsyn af den erfarne VKI’er
  • Referat fra Generalforsamlingen 2013 i Kolding Klatreklub

    Ole KlubfotoSå er generalforsamlingen overstået i år, tak for kage og god ro og orden.

    Der er sket større ændringer i bestyrelsen og der er oprettet flere udvalg. Medlemmer må meget gerne melde ind på de udvalg de gerne vil hjælpe til i.

    Bestyrelsen består nu af:

    • Formand: Jens Winbladh
    • Kassere: Thomas T. Hansen
    • Menig: Steffan Warming-Rasmussen
    • Menig: Mikkel Rudolf
    • Meing: Enno Sander

    De dannede udvalg (med medlemmer indtilvidere) :

    • Instruktør (Christina, Steffan, Peter )
    • Bygge (Enno, Rene)
    • Event (Jens W, Kenny, Lars, Rene, Thor)
    • Rute (Mikkel, Kenny, Jakob)
    • Træning/talent (Frederik og Mikkel)

    Referatet kan læses her: Referat Kolding klatreklub generalforsamling – 2013