Forfatter: Jens

  • Indkaldelse til ordinær generalforsamling d. 20/2 2014

    aabenhus_jan_1Kolding Klatreklub er i øjeblikket i rivende udvikling, og 2014 ser ud til at blive et godt år for klubben. Vi står overfor en masse spændende tiltag og udfordringer, som kan gøre Kolding Klatreklub endnu mere spændende attraktiv for nye og allerede aktive medlemmer.

    For at støtte op om klubben og deltage aktivt i beslutningstagningen, opfordres du/I i at møde op til klubbens ordinære generalforsamling.

    Den. 20/2 2014 kl. 19.00 i klubben


    Dagsorden: (Link til english version, pdf)

    (mere…)

  • Kolding Klatreklub har indkøbt ny klatrevæg

    Ny klatrevæg

    Kolding Klatreklub har netop indgået en købsaftale med en privat sælger af, en 6 m bred og 12 m høj meget let brugt klatrevæg.
    Der medfølger greb, topankre. Alt er op mærket, således at det skulle være muligt for klubben selv at montere.
    Klatrevæggen leveres som samlesæt i uge 6.
    Bestyrelsen og byggeudvalget fastlægger snarest en plan for hvor og hvordan den nye klatrevæg skal monteres. Abekatten har lover at yde lidt support ifht. montering af væggen.

    En stor tak til Kolding Kommune, for at yde økonomisk hjælp til projektet. Ellers ville projektet ikke være blevet til noget.

  • Åbent Hus – Lørdag den 25. januar kl. 12 – 16

    Kaare sikre

    I anledning af Kolding Klatreklubs nye 200m2 klatrevæg, så holdes der Åbent hus. Alle børn og voksne kan komme og se vores faciliteter. Der vil være mulighed for at prøve at klatre.

    Dato:

    Lørdag 25. januar 2014

    Sted:

    Kolding klatreklub – Dalbygade 40, 6000 Kolding (Volkers Fabrikker)

    Tid:

    12 – 16 | Gratis klatring for alle

    Det vil være muligt for alle besøgende at se og prøve Kolding klatreklubs nye faciliteter i Volkers Fabrikker.

    Kontakt person: info@koldingklatreklub.dk

     

  • NYT – Crossfit klatring i Kolding Klatreklub – den første søndag i måneden

    Trainingdsc02498Training

    Crossfit klatring er en kombination af mobilitetsøvelser, styrketræningsøvelser, konditionsøvelser og boulderproblemer udført i en rækkefølge, der presser kroppen til det yderste og giver en super all round træning. Alle styrketræningsøvelserme er funktionelle øvelser, der supplere klatringen, og er med til at gøre dig stærkere, mere udholdende og lettere undgår skader.
    Work outen starter med en lang opvarmning med mobilitetstræning og styrketræningsteknik. Herefter laver vi styrketræning med vægte og egen kropsvægt, boulderproblemer samt konditionstræning i form af løb, sjip, hop og roning.
    Hver månedlig work out vil være at finde i en forkortet udgave i klubben som en WOM (work out of the month).

    Hvornår: Træningen foregår den første søndag i hver måned kl. 12.30 – 14.00. 

    Hvor: Kolding Klatreklub

    Hvem: alle medlemmer, ingen tilmelding

    Udstyr: drikkedunk og træningssko

    Crossfit Klatring er udviklet af vores egen Camilla Birkebæk – Camilla Birkebæk er Master i Fitness og Træning og Bachelor i Ernæring og Sundhed. Hun er STOTT pilates instruktør, eget  firma som personlig træner og diætist og sidste ledende faglærer på fitnessinstruktøruddannelsen på Hansenberg i Kolding.

  • Ny åbningstider i 2014

    Ny klatrevæg

    Ny klatrevæg

    Kolding Klatreklubs åbningstider for  2014 er følgende for hele året, med undertegnelse af uge 28 – 30 – Kun juniorklatring følger skolernes ferie.

    • Mandag 16.30 – 18.30 –  Junior klatring
    • Mandag 18.30 – 21.30 – Erfarne
    • Tirsdag 18.30 – 21.30- Erfarne
    • Onsdag 18.30 – 21.00 – Kursusdag – hvis der ikke er meldt andet ud, så alm. åbent
    • Torsdag 18.00 – 21.30- Alle – (prøveklatring 1. torsdag)
    • Søndag 12.00 – 14.00 – Erfarne
    • Søndag 14.00 – 16.00 – Alle

    Nøglevagter og instruktører er planlagt for det første halvår af 2014. Se klub kalenderen her. Spørgsmål ang. åbningstider kan stilles til Enno Sander

    Husk at der kun må bruges kalkbold og flydene kalk i klubben.

  • Status julen 2013 i Kolding Klatreklub

    Så er 2013 sæsonen ved at nærme sig en ende, det har været et hektisk år og ikke mindst et hektisk efterår. Alt dette ville ikke være muligt for de frivillige i klubben, de har virkeligt flyttet noget i år.

    Næste år byder på andre forandringer, da klubben er ved at få temmelig mange medlemmer.

    Siden sommerferien

    Sammenlægning med Fredericia

    Midt i sommerferien blev Fredericia Klatreklub og Kolding Klatreklub officielt sammenlagt. Sammenlægningen har betydet at den samlede klub har flere midler, mere udstyr og ikke mindst flere ildsjæle. Sammenlægningen gav skubbet til væg-projektet, der ender med en helt ny klatrevæg inden jul.

    Kulturnat

    Igen i år var klubben til Kolding’s kulturnat med en bouldercontainer, den gav klubben mulighed for at promovere sig. Der var flere hundrede børn og voksne oppe og klatre.

    Klubtur til Göteborg

    Lige så snart kulturnatten var ovre drog en hel bunke klatrelystne på klubtur til Göteborg. Her var flere der fik sine første oplevelser på rigtig klippe, men helt sikkert ikke deres sidste.

    Bloc Comp Vol. 4

    Midt i september fik klubben færdiggjort den sidste boulder og ikke mindste gjort hallen lækker til den første konkurrence i Trekantsområdet nogensinde. Kolding Klatreklub lavede deltager rekord med over 30 deltagere. Klubben fik stor ros fra mange deltagere og Dansk Klatreforbund, heriblandt havde de ikke set så lækre præmier til et mindre arrangement. Kolding Klatreklub fik virkeligt sat et kryds på landkortet i dansk klatring.

    Introkursus

    En af tilflytterne fra Fredericia Klatreklub, Lars stillede op og lavede et super fint 4 dags introkursus for begynder og letøvede. Det er helt sikkert ikke sidste gang, det kursus bliver kørt.

    Bygning af ny klatrevæg

    Senest er der indgået en aftale med klatrevægsfirmaet Abekatten, om at bygge en ny stor klatrevæg ved siden af den eksisterende. Klatrevæggen står klar lige inden jul. Derudover er der handlet en ny madras under ’den gamle’ boulder. Således frigøres den store blå madras til fremtidige projekter.

    Forandringer i 2014

    Ved årsskiftet sker der flere ændringer i Kolding Klatreklub, da klubben er ved at blive en større klub. Flere af ændringerne hænger sammen med det større antal medlemmer og antal nøglevagter. Nedenstående vil være gældende fra årstiftet

    Kalkbold og flydende kalk

    Man kan kun bruge kalkbold og flydende kalk i klubben og ikke kalkstøv som mange bruger i dag. Dette er fordi der er flere klatre i klubben samtidigt og det giver mere kalkstøv i luften. Kalkstøvet kan over længere tid give problemer for åndedrættet og kan give seriøse problemer for folk med astma etc. Flydende kalk gør også, at man ikke behøver at kalke nær så meget. Kolding Klatreklub har indkøbt en del kalkbolde og flydende kalk, som kan købes i klubben til en god pris. Se evt. videnskabelig undersøgelse herom

    Nøglevagter

    Der er udfærdiget en forventning til alle dem, der har fået udleveret nøgler. Hvis du selv vil være nøglevagt Læs den her: Forventninger til nøglevagt 2014

    Nye medlemskort

    Når man melder sig ind for sæson 2014, så vil man få et nyt medlemskort i plastik. På medlemskortet vil det fremgå hvilket sikringsniveau man har og hvilket år man har indløst medlemskab. Mister man kortet koster det 50,- at få et nyt.

    Betaling for brug af klub seler

    Det vil være gratis at låne sele i den første tid (ca. en måned) indtil man får toprebskurset, hvilket kører den sidste onsdag i måneden. Børn til og med 12 år, 10-turskort og prøveklatre låner seler gratis.
    Alle andre kan låne klatresele, karabin og bremse for kr. 20,- hos nøglevagten.

    Årsplanlægning

    I 2014 vil der være flere åbningsdage, herunder onsdag. Onsdag vil være ugens eventdag, hvor der vil afholdes kurser, events og særlig træning. Fredag vil også være ny åbningsdag. Enno er ved at lægge sidste hånd på vagtplanlægningen.

    Som noget nyt vil der være et månedligt introkursus, den sidste onsdag i måneden. Hvor alle de nye medlemmer fra siden sidste måned skal gennemgå et introkursus. Instruktørudvalget, arbejder på at udarbejde konceptet.

    /Formanden

  • Bygning af ny klatrevæg i Kolding Klatreklub

    Bestyrelsen har over de sidste 2 dage indgået en aftale med klatrevægs, firmaet Abekatten Klatrevægge om at bygge en ny klatrevæg i Kolding Klatreklub.stor_nylonlogo

    Processen har været lang, men klubben får lige det vi har brug for og til en god pris.
    Bestyrelsen besluttede sent i processen, at tage et rente- og afdragsfrit lån hos Dansk Idrætsforening (DIF) på 125.000,- som skal betales over de næste 5 år.
    Således sikres klubben yderlig klatrevæg, end først antaget. Derudover bliver, der købt en ny madras til den gamle boulder, så den bliver mere sikker under ’taget’.

    Den nye klatrevæg og den nye madras vil stå klar inden jul.

    Den nye madras vil frigøre den gamle blå madras, derfor er bestyrelsen ved at undersøge, om der er økonomi til at bygge en ny boulder til den gamle blå madras. Dette byggeri vil måske ske i julen.

    På vejene af bestyrelsen

    Jens Winbladh
    Formand

     

    Abekatten ny klatrevæg 2

    Abekatten ny klatrevæg 3

  • Kolding Klatreklub repræsenteret på Dansk Klatreforbunds repræsentantskabsmøde 2013

    Kolding Klatreklub repræsenteret på Dansk Klatreforbunds repræsentantskabsmøde 2013

    representatskab2013

    Kolding Klatreklub var repræsenteret ved Dansk Klatreforbunds repræsentantskabsmøde med Kenny Jepsen, René Jensen og formand Jens Winbladh.

    Mødet blev afhold i Odense lørdag d. 16, hvor små 40 repræsentanter fra landets klubber var fremmødt.

    Formiddagens program stod på workshop om frivillighed i klubberne. Her fik vi en masse gode indspark og erfaringsudveksling til at arbejde videre med dette emne i Kolding Klatreklub. Emnet vil blive drøftet på næste bestyrelsesmøde i klubben, for at kigge på emnet og hvordan det kan forbedres i klubben.

    Forbundets nye undervisingshus blev præsenteret, ’huset’ bestod uddannelses trin i en ’trappe’ model. Således at niveauerne passer bedre ind i nutiden, så S1 og S2 forsvinder og der vil kommet et toprebs kursus. Se mere om det på dklaf.dk
    Herunder Instruktør uddannelsen, vil blive delt op i flere trin fremfor nutidens VKI. Kolding Klatreklub afholder et af landets første uddannelser i Instruktør 2 (Førstemandsklatre instruktør) til januar.

    Selve repræsentantskabsmødet stod på nogle vedtægtsændringer, der gav kraftig og langvarig diskussion. Ændringerne har ingen direkte betydning for Kolding Klatreklub.
    Afstemningen om den nye bestyrelse, gjorde at to nye kom ind i den 7 mand store bestyrelse og den sidste formand ikke var med i den nye bestyrelse. Her kan der siges at Bent Johansen fra Ribe Klatreklub kom med i bestyrelsen, således at region syd også er repræsenteret i den hovedsaglige Københavnske bestyrelse.

    Nørrebro klatreklub vandt prisen som Årets Klub, da de var gået fra 450 medlemmer til 1000 medlemmer på 10 måneder og havde håndteret dette ganske fint.
    Der kan læses mere om repræsentantskabsmødet på dklaf.dk

  • Du kan melde dig ind for 2014 allerede 1. december!

    Du kan melde dig ind i Kolding klatreklub for kontingentåret 2014 fra 1. december 2013. Derved får december måned gratis.

    Alle skal bruge den online indmeldelsesblanket, der kan findes på dette link
    Husk at dit medlemskab først er gyldigt, når der er indbetalt penge på klubbens konto og herefter vil du få et nyt medlemskort for 2014.

    Er du under 18 år, så skal du sikre dig at din forældre har skrevet under på indmeldelsen i klubben.

    Kontingent for 2014 er pr. år:

    • kr. 1.200,- for alle (1. januar – 1. januar)
    • kr. 750,- for halvår (1. januar – 1. juli og 1. juli – 1. januar)

    Se mere om kontingent og rabataftaler her og FAQ til kontingent her

  • Instruktør 2 kursus i Kolding Klatreklub i januar

    S1_marts_2

    Kolding Klatreklub afholder i samarbejde med Dansk Klatreforbund kursus i Klatreinstruktør 2. Aspiranten lægger penge ud for kurset (1.000,-), beløbet bliver refunderet af Kolding klatreklub efter bestået eksamen.

    Uddannelsen til Instruktør 2 er rettet mod personer, som har en del erfaring fra klatring på kunstige klatrevægge, og som ønsker at kunne undervise i bouldering, toprebsklatring og føring på en inspirerende og sikker måde.

    Den uddannede Instruktør 2 kan for eksempel undervise på sikringskurser, såsom  topreb og førstemandsklatring.  Efter bestået eksamen modtager du et certifikat

    Krav til aspirant:

    • Du har noget erfaring og er en aktiv klatrer og have rutine i at føre ruter og sikre en førstemand med meget stor sikkerhedsmargen og rutine. Skal kunne sikre flydende og rutineret og efter producentens anvisninger med rebbremser af ATC-typen og med Gri-Gri.
    • Du skal have god forståelse for klatreteknik. Dette betyder ikke, at du skal kunne klatre meget svære ruter, men du skal kunne forevise de mest almindelige teknikker for begyndere og igangsætte sjove øvelser og klatrelege.
    • Mindre fejl og dårlige vaner kan naturligvis rettes til på kurset.
    • Du skal have et gyldigt førstehjælpsbevis (12 timers).

    Dato: Kurset kører over 3 aftner: Onsdagene – 8. jan, 22. jan og 29. jan 2014 kl. 17 – 21

    Tilmelding: Du skal tilmelde dig på dklaf.dk (tilmelding gælder kun ved betaling.) – tilmeld dig på dette link

    Kursus indhold og kompendier: Kursus kompendiet kan downloades her: Instruktør 2 kompendier (PDF) 

    Spørgsmål: Snak med Jens Winbladh om indhold og krav til aspiranten.