Alle ønskes et glædeligt nytår. Vi er sikre på at 2015 bliver mindst lige så god som 2014-sæsonen. I Kolding Klatreklub ser vi i al fald frem til at søsætte mange ny og spændende aktiviteter.
Kolding Klatreklub har i 2014 passeret en vigtig milepæl; medlem nr. 100. Klubben har modtaget prisen fra Dansk Klatreforbund for årets klub.
2015 byder på andre forandringer, da der skal udarbejdes en totalplan for hallen. Den overordnede plan skal være retningsgivende for byggeri i flere år fremad. Den skal svare på spørgsmål som; hvor skal en ny boulder bygges eller skal der være en ren begynder klatrevæg.
Konkurrencer
Young Guns
I 2014 blev konkurrence konceptet Young Guns sat i gang. Her har flere juniorer fra regionens klubber deltaget. Kolding afholdte sin afdeling i oktober.
Konkurrencen ville ikke være blevet til noget uden Peter Thomsen, Lasse Svith og Line Maria Kristensen.
Bloc Comp Vol. 4
Igen i år gennemførte Kolding Klatreklub de nationale boulder konkurrence Bloc Comp. Klubben fik stor ros fra mange deltagere og Dansk Klatreforbund, heriblandt havde de ikke set så lækre præmier til et mindre arrangement.
Bloc Comp ville ikke være blevet til noget, hvis Kenny Jepsen, Mikkel Rudolf ikke havde knoklet med at få det hele til at flaske sig. Men det ville heller ikke være blevet til noget hvis der ikke havde være de mange frivillige, der klargjorde hallen og støttede op under selve konkurrencen.
Hyggeboulder
I efteråret opstartede Lasse Svith, konkurrencen Hyggeboulder. Konkurrence der afholdes typisk en tirsdag aften, har tiltrukket klatre fra hele regionen. Det er en tydelig succes og vi håber at kunne forsætte i 2015. En stor tak til Lasse Svith, Mikkel Rudolf, Alexander Labial og Lasse Nielsen for at få det til at blive til noget.
DM i senior ruteklaring i 2015
Kolding Klatreklub er blevet udpeget til at afholde DM i ruteklatring i oktober 2015. Dette er en stor ære og vi er mange der glæder os til at arrangere konkurrencen.
Hjemmesiden
2014 bleve året hvor Kolding Klatreklub fik en online webbutik. Her kan man købe kontingent, kurser og gæstekort direkte på computeren i klubben. Systemet har været en stor succes, der har gjort det lettere for kasseren og nøglevagterne. I 2015 regner vi med at det vil være muligt at betale med MobilPay. En stor tak til Thomas Hansen, der har opsat systemet og fået det hele til at kører.
Byggeri
Klubben har fået lagt tæpper på en stor del af hallen, dette vil færdiggøres når den endelig plan for hallen ligger klar. Der er flere der har bygget makroer o.a. i klubben. Det er super godt, så klubben kan øge variationen på klatrevæggen.
Arrangementer
Igen har klubbens instruktører og K2’er lavet en god pose penge, som kan bruges til byggeri eller andet godt. Der er kun rosende ord fra deltagerne. En stor tak til jer og en kæmpe tak til Simon Lundsgaard, de tager det store læs med at koordinere og servicere kunderne.
Der er kørt et utal af arrangementer og events i klubben i 2014;
Klubben har igen i været repræsenteret ved årets kulturnat. Der har været åbent hus flere gange. Der har været flere klubturer til udlandet, herunder Ith, Gøteborg, Hamborg, Viborg. Som de første i landet fik klubben opstart et barsels-klatre-hold.
Vi satser på at der vil kører arrangementer i samme niveau i 2015. En stor tak til alle de frivillige der får arrangementerne til at blive til noget.
Kurser i klubben og i regionen
2014 har været et godt kursusår for Kolding Klatreklub, der har været iværksætter for det tværgående samarbejde mellem klubberne i regionen. I klubben har vi gennemført toprebskurser (K1), hver den sidste onsdag i måneden og løbende kørt førstemandskurser (K2). Klubbens instruktører fik gennemført et Førstehjælpskursus, så de er helt up-to-date med førstehjælp.
I 2015 vil der være næsten samme kursusudbud i klubben og i regionen, så alle kan blive træner, instruktører og rutebygger.
Se klubbens kurser og andre aktiviteter i klubkalenderen her
Tak til alle de frivillige
En stor tak til de medlemmer der er med til at skabe rammerne for vores superfede klub, ved bla. At sørge for at der er gjort rent, bygget nye ruter etc.
Og som altid, hvis I har projekter, forslag så kom til en fra bestyrelsen og vi tager det med. Som udgangspunkt kan det meste lade sig gøre, sålænge der er nogle frivillige der vil gøre noget for det og projektet ligger indenfor klubbens formål/vision.
Godt nytår
Formanden
Jens Winbladh
