Kategori: Indlæg

  • Åbent Hus – Lørdag den 25. januar kl. 12 – 16

    Kaare sikre

    I anledning af Kolding Klatreklubs nye 200m2 klatrevæg, så holdes der Åbent hus. Alle børn og voksne kan komme og se vores faciliteter. Der vil være mulighed for at prøve at klatre.

    Dato:

    Lørdag 25. januar 2014

    Sted:

    Kolding klatreklub – Dalbygade 40, 6000 Kolding (Volkers Fabrikker)

    Tid:

    12 – 16 | Gratis klatring for alle

    Det vil være muligt for alle besøgende at se og prøve Kolding klatreklubs nye faciliteter i Volkers Fabrikker.

    Kontakt person: info@koldingklatreklub.dk

     

  • Ny åbningstider i 2014

    Ny klatrevæg

    Ny klatrevæg

    Kolding Klatreklubs åbningstider for  2014 er følgende for hele året, med undertegnelse af uge 28 – 30 – Kun juniorklatring følger skolernes ferie.

    • Mandag 16.30 – 18.30 –  Junior klatring
    • Mandag 18.30 – 21.30 – Erfarne
    • Tirsdag 18.30 – 21.30- Erfarne
    • Onsdag 18.30 – 21.00 – Kursusdag – hvis der ikke er meldt andet ud, så alm. åbent
    • Torsdag 18.00 – 21.30- Alle – (prøveklatring 1. torsdag)
    • Søndag 12.00 – 14.00 – Erfarne
    • Søndag 14.00 – 16.00 – Alle

    Nøglevagter og instruktører er planlagt for det første halvår af 2014. Se klub kalenderen her. Spørgsmål ang. åbningstider kan stilles til Enno Sander

    Husk at der kun må bruges kalkbold og flydene kalk i klubben.

  • Status julen 2013 i Kolding Klatreklub

    Så er 2013 sæsonen ved at nærme sig en ende, det har været et hektisk år og ikke mindst et hektisk efterår. Alt dette ville ikke være muligt for de frivillige i klubben, de har virkeligt flyttet noget i år.

    Næste år byder på andre forandringer, da klubben er ved at få temmelig mange medlemmer.

    Siden sommerferien

    Sammenlægning med Fredericia

    Midt i sommerferien blev Fredericia Klatreklub og Kolding Klatreklub officielt sammenlagt. Sammenlægningen har betydet at den samlede klub har flere midler, mere udstyr og ikke mindst flere ildsjæle. Sammenlægningen gav skubbet til væg-projektet, der ender med en helt ny klatrevæg inden jul.

    Kulturnat

    Igen i år var klubben til Kolding’s kulturnat med en bouldercontainer, den gav klubben mulighed for at promovere sig. Der var flere hundrede børn og voksne oppe og klatre.

    Klubtur til Göteborg

    Lige så snart kulturnatten var ovre drog en hel bunke klatrelystne på klubtur til Göteborg. Her var flere der fik sine første oplevelser på rigtig klippe, men helt sikkert ikke deres sidste.

    Bloc Comp Vol. 4

    Midt i september fik klubben færdiggjort den sidste boulder og ikke mindste gjort hallen lækker til den første konkurrence i Trekantsområdet nogensinde. Kolding Klatreklub lavede deltager rekord med over 30 deltagere. Klubben fik stor ros fra mange deltagere og Dansk Klatreforbund, heriblandt havde de ikke set så lækre præmier til et mindre arrangement. Kolding Klatreklub fik virkeligt sat et kryds på landkortet i dansk klatring.

    Introkursus

    En af tilflytterne fra Fredericia Klatreklub, Lars stillede op og lavede et super fint 4 dags introkursus for begynder og letøvede. Det er helt sikkert ikke sidste gang, det kursus bliver kørt.

    Bygning af ny klatrevæg

    Senest er der indgået en aftale med klatrevægsfirmaet Abekatten, om at bygge en ny stor klatrevæg ved siden af den eksisterende. Klatrevæggen står klar lige inden jul. Derudover er der handlet en ny madras under ’den gamle’ boulder. Således frigøres den store blå madras til fremtidige projekter.

    Forandringer i 2014

    Ved årsskiftet sker der flere ændringer i Kolding Klatreklub, da klubben er ved at blive en større klub. Flere af ændringerne hænger sammen med det større antal medlemmer og antal nøglevagter. Nedenstående vil være gældende fra årstiftet

    Kalkbold og flydende kalk

    Man kan kun bruge kalkbold og flydende kalk i klubben og ikke kalkstøv som mange bruger i dag. Dette er fordi der er flere klatre i klubben samtidigt og det giver mere kalkstøv i luften. Kalkstøvet kan over længere tid give problemer for åndedrættet og kan give seriøse problemer for folk med astma etc. Flydende kalk gør også, at man ikke behøver at kalke nær så meget. Kolding Klatreklub har indkøbt en del kalkbolde og flydende kalk, som kan købes i klubben til en god pris. Se evt. videnskabelig undersøgelse herom

    Nøglevagter

    Der er udfærdiget en forventning til alle dem, der har fået udleveret nøgler. Hvis du selv vil være nøglevagt Læs den her: Forventninger til nøglevagt 2014

    Nye medlemskort

    Når man melder sig ind for sæson 2014, så vil man få et nyt medlemskort i plastik. På medlemskortet vil det fremgå hvilket sikringsniveau man har og hvilket år man har indløst medlemskab. Mister man kortet koster det 50,- at få et nyt.

    Betaling for brug af klub seler

    Det vil være gratis at låne sele i den første tid (ca. en måned) indtil man får toprebskurset, hvilket kører den sidste onsdag i måneden. Børn til og med 12 år, 10-turskort og prøveklatre låner seler gratis.
    Alle andre kan låne klatresele, karabin og bremse for kr. 20,- hos nøglevagten.

    Årsplanlægning

    I 2014 vil der være flere åbningsdage, herunder onsdag. Onsdag vil være ugens eventdag, hvor der vil afholdes kurser, events og særlig træning. Fredag vil også være ny åbningsdag. Enno er ved at lægge sidste hånd på vagtplanlægningen.

    Som noget nyt vil der være et månedligt introkursus, den sidste onsdag i måneden. Hvor alle de nye medlemmer fra siden sidste måned skal gennemgå et introkursus. Instruktørudvalget, arbejder på at udarbejde konceptet.

    /Formanden

  • Bygning af ny klatrevæg i Kolding Klatreklub

    Bestyrelsen har over de sidste 2 dage indgået en aftale med klatrevægs, firmaet Abekatten Klatrevægge om at bygge en ny klatrevæg i Kolding Klatreklub.stor_nylonlogo

    Processen har været lang, men klubben får lige det vi har brug for og til en god pris.
    Bestyrelsen besluttede sent i processen, at tage et rente- og afdragsfrit lån hos Dansk Idrætsforening (DIF) på 125.000,- som skal betales over de næste 5 år.
    Således sikres klubben yderlig klatrevæg, end først antaget. Derudover bliver, der købt en ny madras til den gamle boulder, så den bliver mere sikker under ’taget’.

    Den nye klatrevæg og den nye madras vil stå klar inden jul.

    Den nye madras vil frigøre den gamle blå madras, derfor er bestyrelsen ved at undersøge, om der er økonomi til at bygge en ny boulder til den gamle blå madras. Dette byggeri vil måske ske i julen.

    På vejene af bestyrelsen

    Jens Winbladh
    Formand

     

    Abekatten ny klatrevæg 2

    Abekatten ny klatrevæg 3

  • Du kan melde dig ind for 2014 allerede 1. december!

    Du kan melde dig ind i Kolding klatreklub for kontingentåret 2014 fra 1. december 2013. Derved får december måned gratis.

    Alle skal bruge den online indmeldelsesblanket, der kan findes på dette link
    Husk at dit medlemskab først er gyldigt, når der er indbetalt penge på klubbens konto og herefter vil du få et nyt medlemskort for 2014.

    Er du under 18 år, så skal du sikre dig at din forældre har skrevet under på indmeldelsen i klubben.

    Kontingent for 2014 er pr. år:

    • kr. 1.200,- for alle (1. januar – 1. januar)
    • kr. 750,- for halvår (1. januar – 1. juli og 1. juli – 1. januar)

    Se mere om kontingent og rabataftaler her og FAQ til kontingent her

  • Introkursus i klatreteknik og sikkerhed

    undervisning

    Dato: 28 okt, 4 nov, 11 nov, 18 nov – 19 -22 alle dagene

    Hvem: 4 dages kursus der henvender sig til begyndere og letøvede medlemmer.

    Hvor: Kolding Klatreklub

    Indhold: Vi vil primært arbejde med klatreteknik, hvor der bl.a. vil blive lavet en masse øvelser i balance, fodarbejde o.s.v..

    Vil også kigge på toprebssikring, udstyrsgennemgang. Der vil blive snakket om klatreterminologi, så du lærer, hvad de forskellige ting hedder. Dermed kan du bedre selv kan læse klatrelitteratur.

    Udstyr: Da man kun kan lære den rigtige fodteknik, hvis man har rigtige klatresko, anbefales det kraftigt, at du selv køber klatresko. Vi har i klubben en kasse med gamle klatresko til udlån, men det er ikke sikkert, der er nogen, der passer til dig. Vi vil gerne rådgive dig, så du køber det rigtige. Til dette kursus stiller klubben sele, bremse, karabiner m.m. til rådighed til dem.

    Pris: Gratis for Medlemmer- Alle andre koster det 200,- (inkl. dem der har 10-turskort) – betal på første dag eller på denne konto: reg. 0759  konto nr. 3225128951 – med navn og S1 kursus.

    Tilmelding: For at kunne deltage skal du tilmelde dig senest torsdag d. 24. oktober 2013 på sedlen i klubben eller til Lars på larstm58@gmail.com evt.på telefon 21725500.

     

  • Boulderkonkurrence d. 14. september – Bloc Comp Vol. 3

    Bloc Comp Vol. 3 i Kolding Klatreklub d. 14 sep kl. 10:30 –

    Vær med til den først klatrekonkurrence i Kolding (og i trekantsområdet) nogensinde. Kolding Klatreklub. Derfor har vi forberedt os godt med nybyggeri, nye greb og skaffet nogle solide præmier.
    Alle er velkomne til at deltage eller kigge med.

    KoldingBlocCompSeries2013

    Det sker d. 14. september i vores nye fantastiske klatrehal.

    Sidste tilmelding onsdag d. 11 sep. (Tilmelding via dette link)

    OPDATERING – SIDSTE TILMELDING TORSDAG D. 12 SEP. PÅ OVENSTÅENDE LINK

    Formatet er 12 -15 kvalifikations problemer i en Flash runde. fælles for M/K.
    Flest toppe tæller, dernæst forsøg på top. Bonus greb(Zone), forsøg på (Zone)bonus greb.

    De 6 bedste mænd går i finalen, hvor der skal klatres 4 problemer onsight.
    De 4 bedste kvinder går i finalen. hvor der skal klatres 4 problemer onsight.

    Konkurrencen er åben for juniorer, men problemerne er skruet til voksne.

    Der vil være spisning og festivitas efter konkurrencen. Mad og drikke vil kunne købes i klubben på dagen.

    Programmet (indtil videre):

    10.30-11.00  Indskrivning.
    11.15            Rutefremvisning.
    11.30            Kvalifikation
    14.00            Kvalifikation Slut
    14.30            Isolation
    Klargøring til finaler.
    15.30            Kvindernes Finale
    16.30            Isolation
    Klargøring til mændenes finale
    17.30            Mændenes Finale
    18.30            Slut. Sejrs Ceremoni
    19.00            Spisning/fest


    Hovedpræmier:

    Bedste Herre og Bedste Dame:

    T-Touchlille

    Tissot T-Touch
    (herre og dame version)
    (Top Outdoor ur med højdemåler etc., set til 5.400,-)

    Derudover vil der være fede præmier og fighterpræmier fra
    sponsor

    Kontakt Person:
    Arrangement Ansvarlig
    Kenny Jepsen
    arrangementer@koldingklatreklub.dk
    Mobil: 31 69 39 76

    Medansvarlig
    Jens Winbladh (Formand)
    info@koldingklatreklub.dk
    Mobil: 26 15 09 26

    Se evt. mere på www.koldingklatreklub.dk

  • Kolding Klatreklub med på Kulturnat 2013

     

    kulturnat

    Kolding klatreklub får en stor boulder opstillet på Nicolaiplads, syd for Skt. Nicolai Kirke på Kolding Kulturnat .
    Der vil være gratis klatring under kulturnatten fra kl. 16 til 22.
    Kom og bak op om Kolding klatreklub og giv evt. en hjælpende hånd med til arrangementet.
    Se resten af kulturnattens  program her.

    Klubmedlemmer får lidt at drikke og en bid mad under arrangementet.

    Klubkontakt: Jens Winbladh

    Dato: 23. august 2012
    Tid: 16 – 22 (opstilling fra kl. 15)
    Sted: Nicolaiplads (syd for kirken)

    Kort over placering under kulturnatten

     

  • Status Sommer 2013 i Kolding Klatreklub

     

    overbar-sommerbrev-2013

    Tilbage fra sommerferie og der er straks gang i den i Kolding Klatreklub. Der er en del i kalenderen her i starten af efteråret. Derfor er der brug for stor opbakning fra klubbens medlemmer. Herud har vi listet lidt at de større ting der sker over den nærmeste tid.

    Byggeri
    Hen over sommeren har der været gang i byggeriet.  Den ’gamle’ boulder er flyttet, så den nu står bedre i hallen. Bagsiden af boulderen er ved at blive bygget færdig. Derfor roder det en del i den del af hallen. Deadline for byggeriet er ugen optil Bloc Comp. Rutebyggerudvalget (Mikkel) har indkøbt for 9.000,- ny greb, de skulle komme inden så længe.

    Ny klatrevæg
    Bestyrelsen har møde fredag d. 16 aug., hvor bl.a. udformningen af den nye høje klatrevæg (mellem den eksisterende og indgangsdøren) og  skal besluttes og et udbud skal kunne sendes ud umiddelbart herefter. Der forventes at væggen står klar i dette efterår.

    Kulturnat
    Den 23. august er Kolding Klatreklub med på Kolding Kulturnat. Vi har lånt en container bouldervæg, fra Skamlingens Efterskole. Den vil blive placeret på torvet syd for Sct. Nicholaj Kirke. Her er brug for flere frivillige til at hjælpe med at stille op og pille ned. Der plejer at være meget hyggeligt og alle kan være med.

    Klubtur til Göteborg
    Kolding Klatreklub afholde klubtur til Göteborg den sidste weekend i August (30 aug. – 1. sep). Alle er velkomne med, også familien og små børn. Der vil blive arrangeret samkørsel, for at holde den enkeltes økonomi nede.
    Se mere her

    Bloc Comp Vol 4.
    For først gang nogensinde afholder en klatreklub en klatrekonkurrence i trekantsområdet. Kolding Klatreklub afholder del. nr 4 i boulder konkurrence Bloc Comp. Konkurrencen afholdes d. 14 sep. Alle kan tilmelde sig konkurrence, hvor prof. rutebyggere bygger ruter i hele uge op til konkurrence.
    Der vil være hårdt brug for hjælpere til dagene optil og på selve dagen. Alle kan hjælpe til. Kontakt Kenny eller Jens W.

    Der er et meget spændende efterår klubben gå i møde nu. Det vil kræve en stor del frivillige timer. Hvilket der allerede bliver lagt i stor stil nøglevagter, instruktører, arrangementer og byggeriet. En stor tak for den frivillige hjælp.

    Jens Winbladh
    Formand

  • Sammenlægning af Kolding klatreklub og Fredericia Klatreklub

    Formand Peter Buhl (Fredericia) og Formand Jens Winbladh (Kolding) tager en klatretur efter aftalen er i hus.
    Formand Peter Buhl (Fredericia) og Formand Jens Winbladh (Kolding) tager en klatretur efter aftalen er i hus.

    Efter kort tids forhandlinger har Fredericia Klatreklub og Kolding Klatreklub valgt at samle kræfterne i én klub. Fra 1. juli vil de to klubber arbejde sammen som én samlet klatreklub under navnet Kolding Klatreklub. Klubben bliver beliggende i hallen på Dalbygade 40 i Kolding. Sammen vil de to klubber arbejde på at blive stedet, hvor klatrere fra hele trekantsområdet mødes og dyrker deres fælles passion for klatring.

    Sammenlægningen er givende for begge klubber, der hver især står med deres udfordringer. Fredericia Klatreklub har været hæmmet af manglende udviklingsmuligheder og har derfor haft et faldende medlemstal.

    Kolding Klatreklub har siden de flyttede i nye lokaler sidste år været i gang med en rivende udvikling. Det er så fedt at få nye kræfter ind, som brænder for klatring, men som også har fornyet energi til at videreudvikle vores faciliteter sammen med vores medlemmer. Sammenlægningen giver os mulighed for at give medlemmerne mere af det hele. Flere kurser og udlandsture og tiltrække større klatrearrangementer og events.

    Sammenlægningen af det to klubber, betyder, at klubben allerede til efteråret påbegynder udvidelser af den eksisterende klatrevæg. Det øgede medlemstal har selvfølgelig betydet et øget pres på vores faciliteter. Det har vi heldigvis mulighed for at gøre noget ved.  Fredericia Klatreklub medbringer både udstyr og penge, der kan råde bod på den ekstra aktivitet i hallen.

    Over den næste stykke tid, vil der komme en del medlemmer fra Fredericia Klatreklub, giv de nye medlemmer en god velkomst.

    /Bestyrelsen