Den seneste tid har Kolding Klatreklubs bestyrelse været repræsenteret på lederworkshop i Dklaf’s regionssamarbejde og på en workshop om Samarbejde mellem foreninger og skoler ved Kolding Kommune.
Lederworkshop i Dklaf’s regionssamarbejde
Bestyrelsesmedlemmer fra klatreklubber i region Syddanmark var kørt til Ribe, for at deltage i Dklaf’s lederworkshop. Der blev arbejdet med de enkelte foreningers visioner og missioner, for at klubberne kan blive bedre til at målrette deres indsatser. Her fik Kolding Klatreklubs vision en god overhaling mth. ambitioner og indhold.
Der blev lavet en aftale om fordeling af forbunds kurser og konkurrencer på tværs af regionens klubber. Således af det er muligt for klubbernes medlemmer at tage de fleste forbundskurser relativt lokalt. Der er tale om Instruktør-, træner- og rutebyg kurser.
Her kan nævnes en simpel junior klatrekonkurrence d. 25 okt. i Kolding, der er rettet til alle også begynder.
Se de indtil videre aftalte kurser her: Region kalender efterår 2014
Samarbejde mellem foreninger og skoler
Kolding Klatreklub var igår med til workshop om “Samarbejde mellem foreninger og skoler” Klubben var én ud af de 15 særligt udvalgte fra kommunens ialt 300 foreninger.
Grunden til workshoppen var afdække mulighederne for samarbejde mellem folkeskolen og foreningslivet. Der var debatter om hvad klubberne kan tilbyde skolen, om tidsrummet og ikke mindst priser for skolerne/forvaltningen.
Med formanden som initiativtager, arbejde bestyrelsen sammen med Dklaf, på en ‘uddannelsespakke’ der kan tilbydes skoler og SFO’er. Ved at have gennemført dette kursus vil den lærer/pædagog kunne leje klatrevæggen i Kolding Klatreklub, uden klubben skal stille med egne frivillige.
Dette er stadig på tegnebrættet og endnu ikke vedtaget. Den endelige beslutningen om klubben vil kører projektet, vil blive taget i løbet af efteråret 2014.
I er alle velkommen til at tage fat i bestyrelsen med spørgsmål til vores arbejde.
/Formanden